• 12.12.2023

    Ny Adfærdspolitik i HIK

    Kære Medlemmer,

    Vi er glade for at annoncere Herning Ishockey Klubs nye adfærdspolitik som favner og erstatter klubbens Trivselsregler. Denne politik, som er rodfæstet i vores kerneværdier, er designet til at styrke vores fællesskab og fremme en kultur af trivsel, udvikling og respekt.

    Vi håber på at adfærdspolitikken kan bidrage til tydelighed i vores alles ansvar i forhold til ønsket adfærd samt hvordan vi som klub beskytter vores værdier, passer på vores unge mennesker og vores fantastiske miljø og rammer.

    Vi opfordrer alle til at gennemlæse politikken, tilgængelig på vores hjemmeside https://www.herningik.dk/hik/hikrules.php, og tage den til sig i både sport og samvær.

    Vi afholder en fælles workshop for ALLE vores trænere og frivillige i klubben mandag d. 22. januar 2024 kl. 17.30, hvor vi vil bruge en aften i selskab med Morten Ørsted Kirkeby og en kollega fra konsulentvirksomheden Affectum.

    Vi opfordrer på det kraftigste til at alle HIK trænere og HIK frivillige (ikke forældre uden rolle i HIK) deltager denne aften, hvorfor vi også har ryddet is planen.

    I vil inden længe modtage en mail, hvori der er et link til en formular, hvor I bedes tilkendegive om I kan deltage eller ej.

    Tak for jeres engagement i at gøre Herning Ishockey Klub til et positivt og støttende miljø.


    Med venlig hilsen,

    Bestyrelsen
    Herning Ishockey Klub