• 18.09.2018

    Løve Ishockeydag for alle børn 6/10-18

    loeveplakat2018-2019

     

    Kom og prøv kræfter med verdens sejeste sport! Herning Ishockey Klub inviterer alle børn fra 0-9 år til Løvedag. Vi mødes kl 10 i HIKs cafeteria til information om sporten, gaver til alle børn, præmier til de heldige og kage og kaffe/saftevand til alle. Bagefter kan man låne skøjter, hjelm og stav og komme ind på isen og prøve hvad det vil sige at spille ishockey. Vi har forskellige hjælpemidler og masser af ledere til at hjælpe jer. Der vil også være mulighed for at lege med nogle af stjernerne fra Bluefox på isen.

    Bemærk! Pga ombygning i Kvik Hockey Arena er der KUN adgang til arrangementet gennem hal 2 (busgaragen) via Holingvej.

    Medbring varmt tøj, vanter og meget gerne cykelhjelm. Vi har hjelme men ikke ubegrænset antal.

    Vi glæder os rigtig meget til at se en masse glade drenge og piger og deres forældre lørdag d 6/10 kl 10 på Kvik Hockey Arena