• 19.06.2018

    HIK vinder Årets Løveklub 2018

    HIK vinder af Årets Løveklub 2018

    Projekt LøveIshockeyskole blev startet op af Dansk Ishockey Union i 2008. Projektet går i al sin enkelthed ud på at rekruttere og fastholde de yngste ishockeyspillere. Alle danske klubber er med i projektet og der køres årligt rekrutteringsevents over hele landet. Hvert år til Dansk Ishockey Awards uddeles prisen for Årets Løveklub til en klub, der den forgangne sæson har gjort en ekstra stor indsats på rekrutterings- og fastholdelsesområdet.... Den fornemme hæder tilfaldt i år HIK. Sammen med titlen følger også 10 sæt begynderudstyr sponsoreret af SkaterTown.

    Stort tillykke til hele HIK og ikke mindst de folk der til daglig arbejder med Løve projektet.