• 29.04.2018

    Herning Idrætsråd gav guld og sølv til HIK

    En april aften i Sdr. Felding gave 2 guld medaljer og 1 sølv til 3 personer som på hver deres måde har ydet en speciel indsats gennem flere år.

    Herning Idrætsråd afholdte sit årlige repræsentantskab i det legende hus i Sdr. Feding.

    Emil Møller var nomineret og vandt Spar Nord prisen som årets unge idrætsleder.

    Virkelig velfortjent når I som jeg kender Emil. God personlig tilgang, omhyggelig og altid fantastisk velforberedt – alt dette sammen med at Emil bare er en god person at være sammen med. Det var derfor med stor glæde og stolthed, at jeg på vegne af Emil modtog denne pris eftersom han var med U15 i Tjekkiet.

    Kent Andersen var indstillet til prisen som årets frivilligpris.

    Kent havde desværre et af hans sjældne afbud, men jeg var klar igen til at modtage prisen på vegne af Kent – nu i en noget ældre version. Prisen som årets frivillig uddeles til en passioneret frivillig som med en ekstra indsats sikrer at andre medlemmer får en ekstraordinær idræts- og foreningsoplevelse. Kent har gennem snart 50 år været en agtet personlighed i Herning Ishockey Klub først som spiller og dernæst som en respekteret leder. Kent var en af ide personerne bagved TAK linien på Sønderagerskolen og Kent er fortsat involveret, men er nu primært inde over eliteklasserne, hvor han utrætteligt kombinere ishockey med uddannelse, ophold og bolig. Kent er med hans personlighed og dedikerede indsats med til at skabe nye bekendtskaber og muligheder for Herning Ishockey Klub. Arbejdet med de unge mennesker fra ind- og udland, deres forældre, de forskellige uddannelser, sponsorer og Herning Elite er alle en stor del af Kents passion. Kent er dagligt i gang med at sikre andre mennesker en ekstraordinær idræts- og foreningsoplevelse.

    Jacob Jessen var indstillet til Talentprisen som gives til en lovende ung idrætsudover eller hold, der har haft et gennembrud i det forgangne år. Prisen gives af Ringkøbing Landbobank. Jacob har spillet ishockey siden han var 2 år gammel og har i indeværende sæson været med omkring Herning Blue Fox i metalligaen og var en del af Danmarks U20 Landshold som spillede VM i Buffalo USA henover jul og nytår.

    I HIK er vi stolte over nomineringen af Jacob og håber og tror på han vil fortsætte sin flotte udvikling.

     

    /Michael Mølgaard