• 19.02.2018

    Åbent møde vedr. renovering af KVIK Hockey Arena

    Vi er godt og langt med renoveringen af Kvik Hockey Arena, og alt går på nuværende tidspunkt snorlige efter tidsplanen.
     
    Det betyder også at vi inden længe kommer til at mangle hænder – MASSER AF HÆNDER – til at hjælpe med udflytning fra eksisterende lokaler til hhv. nye lokaler eller midlertidige lokaler, så vi kan holde fast i tidsplanen og blive klar med et flot renoveret isstadion fra sæsonen 2018-19 – forventeligt 1. oktober 2018. 
     
    Vi håber I er friske på at give et nap med, så vi når i mål med det nye isstadion og vores nye fede faciliteter – derfor afholder vi mandag den 26. februar kl. 19.00 i Erhvervsklubbens lokaler infomøde omkring, hvor Jeres hjælp kan gøre nytte.
     
    Vi håber på stor opbakning denne mandag og til flytningen.
     
    På gensyn mandag den 26/2 kl. 19.00
     
    /Michael Mølgaard